Warp strikning

Warp strikning er den hurtigste metode til produktion af stof fra garn. Warp strikning adskiller sig fra skudstrikning ved, at hver nål løkker sin egen tråd. Nålene producerer parallelle rækker af sløjfer samtidigt, der er låst sammen i et zigzag-mønster. Stoffet fremstilles i ark eller flad form ved anvendelse af et eller flere sæt kædegarn. Garnerne fødes fra kædebjælker til en række nåle, der strækker sig over maskinens bredde. To almindelige typer af kædestrikkemaskiner er Tricot- og Raschel-maskinerne. Raschel-maskiner er nyttige, fordi de kan behandle alle garntyper i alle former (glødetråd, hæfteklammer, kæmmet, kartet osv.). Warp strikning kan også bruges til at fremstille bunke stoffer, der ofte bruges til polstring.

Warp Knit Structure

Kædestrikning er defineret som en stingformningsproces, hvor garnerne leveres til strikkezonen parallelt med stoffets kant, dvs. i retning af wales. Ved kædestrikning leveres hver striknål med mindst et separat garn. For at forbinde sømmene til dannelse af et stof afbøjes garnerne sideværts mellem nåle. På denne måde trækker en strikkepind ofte det nye garnsløjfe gennem den strikkede løkke dannet af en anden ende af garnet i den forrige strikcyklus.

En kædestrikket struktur består af to dele. Den første er selve sømmen, som dannes ved at vikle garnet rundt om nålen og trække det gennem den tidligere strikkede løkke. Denne indpakning af garnet kaldes en overlapning. Diagrammet viser stien, der er taget af øjet på den ene garnguide, der bevæger sig gennem kanylen, hvilket skaber en lateral overlapning (shog) og vender tilbage. Denne bevægelse vikler garnet rundt om nålen og er klar til at vælte over.

Den anden del af stingdannelse er længden på garnet, der forbinder stingene, og dette kaldes underlapningen, som er dannet af garnens laterale bevægelse over nåle.

Længden af ​​underbenet er defineret i form af nålepladser. Jo længere underlappen er, jo mere ligger den vinkelret på stoffets længdeakse. Jo længere underlappen for en given kæde er, jo større er stigningen i sidestoffets stabilitet, omvendt reducerer en kortere underbenet bredden og stabiliteten og øger stofets længdestabilitet.

Længden af ​​underlappen påvirker også stoffets vægt. Når du strikker med en længere underlap, skal der tilføres mere garn til strikkepindene. Underlappen krydser og dækker flere hval undervejs med det resultat, at stoffet bliver tungere, tykkere og tættere. Da underlap er forbundet med stingens rod, forårsager det en lateral forskydning i stingens rod på grund af kædespændingen. De frem- og tilbagegående bevægelser af garnet får derfor sømmen til hvert strikket kurs til at skrå i samme retning, skiftevis til venstre og til højre.

For at kontrollere både de laterale og de langsgående egenskaber såvel som for at frembringe et forbedret stofudseende med oprejste løkker anvendes normalt det andet sæt garner. Det andet sæt flyttes normalt i den modsatte retning af det første for at hjælpe med at afbalancere de laterale kræfter på nåle. Længden af ​​underlappen behøver ikke nødvendigvis være den samme for begge garnsæt.